Vi har ventet på Odeon

Vi har ventet på Odeon

Skrevet af Helle Nielsen i Fra Formanden

Vi har ventet på Odeon

Lige nu har vi odenseanere 234 gode grunde til at gå rundt med smil på læben. Mindst.

De 234 gode grunde befinder sig i den lukkede del af Thomas B. Thriges Gade – og det er de 234 værelser, der bliver grundstenen i det nye Hotel Odeon i centrum af Odense.

Det er på alle måder fint, at vi nu får det hotel.

I første omgang skaber det arbejde, når hotellet – i lighed med mange af de andre byggeaktiviteter i Odense – skal opføres.

I anden omgang giver det Odense et tiltrængt ”senge-løft”, fordi vi i fremtiden kan tilbyde flere overnatninger. Vi kan lokke flere turister, flere kongresser og konferencer, flere begivenheder til byen, og det er vigtigt. Vi ved – eller vi har i hvert fald hørt – at Odense i nogle tilfælde er blevet fravalgt som konferenceby, fordi vi ikke havde kapaciteten.

Det vil Hotel Odeon og de 234 værelser ændre på. Resultatet bliver øget omtale, øget interesse og øget omsætning for byen, og det er ikke alene vigtigt for Odense. Det er faktisk vigtigt for hele Fyn, at vores hovedstad er et rigtigt trækplaster. Ud over flere gæster udefra, får vi nemlig også flere arbejdspladser – på hotellet såvel som i de fynske virksomheder, der skal levere varer til Odeon.

Og dét skal vi være glade for.

07 jul 2016


});