Lyt til Frederiksens lærlinge-appel

Lyt til Frederiksens lærlinge-appel

Skrevet af Helle Nielsen i Fra Formanden

Lyt til Frederiksens lærlinge-appel

Nej til mere udenomssnak. Sådan lød det utvetydige opråb fra Fleming Frederiksen, da han – som formand for Arbejdsgiverne – her i avisen forleden sendte en kraftig appel til alle, der på nogen måde kan bidrage til, at vores unge vælger en erhvervsuddannelse.

Fleming Frederiksen tog afsæt i forslaget om at belønne virksomheder, der er flinke til at ansætte lærlinge – og straffe dem, der kører på frihjul og bare overlader det til andre at uddanne næste generation af håndværkere.

Baggrunden er, at vi om bare få år kommer til at mangle faglært arbejdskraft – og lærepladser – i et omfang, som det næsten er umuligt at forestille sig. Hvis vi ikke gør noget, risikerer vi blandt andet, at virksomhederne må sende deres opgaver til udlandet.

Det er uholdbart, og Fleming Frederiksen nøjedes ikke med at henvise til det konkrete forslag, som belønner de gode virksomheder. Han indskærpede, at alle skal tænke med og påtage sig et ansvar – og dermed bidrage til, at vi gør manglen på praktikpladser til historie.

I LO Fyn kan vi ikke være mere enige. Og vi håber, at arbejdsgiver Frederiksens appel når bredt ud. Hans opråb bør rammes ind og hænges op på alle folkeskoler, uddannelsesinstitutioner, jobcentre og arbejdspladser.

01 jul 2015


});