LO Ungdom i aktion for lære- og praktikpladser

LO Ungdom i aktion for lære- og praktikpladser

Skrevet af Helle Nielsen i Fra Formanden
  • LO UNGDOM I AKTION FOR LÆRE- OG PRAKTIKPLADSER
  • Happening på Gråbrødre Plads i Odense skal hjælpe næsten 1400 unge fynboer.

 

    • Hvem skal bygge dit hus i fremtiden?
  • Sådan lyder spørgsmålet, når LO Ungdom 7. oktober gennemfører en happening på Gråbrødre Plads i Odense for at rette søgelyset mod den katastrofale mangel på elev- og lærepladser.
  • På landsplan er der 11.000 unge, der bliver bremset i deres uddannelse, fordi de ikke kan finde en læreplads. Heraf er næsten 13 procent – helt præcist 1.392 – fynboer.
  • – Det kan simpelt hen kun gå for langsomt med at finde en læreplads til dem, siger Michelle Pedersen og Martin Nehm fra LO Ungdom og henviser til, at vi i 2030 kommer til at mangle 90.000 faglærte herhjemme.
  • – Og da regeringen samtidig har valgt at spare på erhvervsskolerne, giver det rigtig god mening at interessere sig for, hvem der for eksempel skal bygge vores huse i fremtiden. Vi bliver jo et land uden håndværkere, hvis det fortsætter på den her måde, siger Michelle Pedersen og Martin Nehm.
  • Ved happeningen 7. oktober illustrerer LO Ungdom den forestående mangel på for eksempel murere ved at bygge et kæmpe hus af pap. Og forbipasserende opfordres til at stoppe op og bygge deres eget lille paphus – og her vil der være en præmie til arkitekten af det flotteste paphus, som bliver oplaodet på Facebook med #TagAnsvarNu.
  • – Den konkurrence løser selvfølgelig ikke de alvorlige problemer, vi slås med. Når vi går på gaden 7. oktober, sætter vi også tryk på vores krav om, at kommuner og regioner laver uddannelsesklausuler, som sikrer, at private leverandører skal tage lærlinge for at få opgaver for det offentlige. Og vi kræver, at politikerne går forrest og opretter flere lærepladser, end der er vedtaget i den såkaldte dimensioneringsaftale, siger Michelle Pedersen og Martin Nehm.
  • – Problemet er landsdækkende, og det er godt, at LO Ungdom råber højt. Jeg håber virkelig, at budskabet når nogle arbejdsgivere og ikke mindst Christiansborg, så de indser, at de er nødt til at oprette flere lære- og elevpladser. Når vi pludselig opdager, at vi virkeligt mangler håndværkere, er det for sent at reagere, siger Helle Nielsen.
  • TID OG STED:
  • 7. oktober kl. 12-15 på Gråbrødre Plads, Odense C.
  • Yderligere henvendelse:
  • Michelle Pedersen, LO Ungdom, tlf. 53 77 34 08
  • Helle Nielsen, formand LO Fyn, tlf. 28 19 27 38

 

28 sep 2017