Jeg anbefaler et ja til patentdomstolen

Jeg anbefaler et ja til patentdomstolen

Skrevet af Helle Nielsen i Fra Formanden

Den 25. maj skal vi til stemmeurnerne for at finde de 13 danske medlemmer af det kommende EU-parlament – og så skal vi stemme om patentdomstolen. Dvs skal vi i Danmark tilslutte os en ny fælles patentdomstol i EU?

Kort fortalt handler sagen om indførelse af et fælles patent på opfindelser mv. Det vil spare  virksomhederne for penge og en stor del besvær, hvis et patent gælder i alle EU-lande i stedet for, at man som nu skal søge patentet i hvert enkelt land.

Danmark er kendetegnet ved at være en relativt lille, ”åben økonomi”, hvilket betyder, at vi i høj grad lever af eksport og samhandel med verden omkring os, og jo lettere det er for virksomhederne at få foden inden for i andre lande, jo bedre vil det være for dansk økonomi. Dermed vil det også være til gavn for danske arbejdspladser, for når det går godt med samhandel med udlandet giver det også arbejdspladser i Danmark.

Derfor vil jeg  anbefale, at der stemmes ja til patentdomstolen.

21 maj 2014


});