God idé at droppe skattelettelse

God idé at droppe skattelettelse

Skrevet af Nicolai i Fra Formanden

Det er rigtig positivt, at Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel vil droppe at sænke erhvervsskatten i Odense, den såkaldte dækningsafgift. Men i stedet bruge pengene på at løfte kvalifikationer hos byens ledige. For selvom det går rigtig godt i Odense med flere tusind nye arbejdspladser de seneste år, så har vi stadig Fyns højeste ledighed.

Årsagen til dette paradoks er at vores ledige ikke har de kvalifikationer som erhvervslivet efterspørger og det er både dyrt og dumt for OdenseSå hvis vi skal have flere i job i Odense så kræver det at vi investerer i vores ledige ved at give dem de kompetencer som erhvervslivet har behov for både i dag og i fremtiden. Men mister vi ikke arbejdspladser ved ikke at sænke skatten for erhvervslivet kunne man spørger. Nej, det gør man faktisk ikke.

 Fordi kigger vi på de andre storbyer i Danmark, så har Odense en lavere dækningsafgift end både København, Aarhus og Aalborg. Faktisk har København en dækningsafgift der er 3 gange højere end Odense og i Aalborg er den dobbelt så højAlligevel har væksten af nye jobs været højere i alle de andre byer end Odense. Så ønsker man at få ledigheden ned i Odense, så er det penge ud af vinduet at sænke dækningsafgiften yderligere i OdenseMens uddannelse af vores ledige er den eneste rigtige vej frem.   

19 sep 2018