Det gode arbejdsmiljø skal øverst på to do-listen

Det gode arbejdsmiljø skal øverst på to do-listen

Skrevet af Helle Nielsen i Fra Formanden
  • Det gode arbejdsmiljø skal øverst på to do-listen
  • 28. april markerer vi den internationale dag for arbejdsmiljø. Lad os bruge den til at gøre hver dag til en kamp for arbejdsmiljøet. Det er der brug for efter ti år, hvor Arbejdstilsynet har lidt med voldsomme nedskæringer, og hvor flere danskere har fået fysiske og psykiske skavanker af deres arbejde.
  • Af Helle Nielsen, formand for LO Fyn

 

    • Når Arbejdstilsynet besøger en virksomhed og finder anledning til at tale med en menig medarbejder, foregår det nødvendigvis ikke under fire øjne. Arbejdsgiveren har nemlig ret til at overvære samtalen, som i sagens natur kan handle om kritisable forhold på arbejdspladsen – og derfor kan chefens deltagelse lægge bånd på den ansatte.
  • Sådan er reglerne i hvert fald i dag. Men heldigvis tyder meget på, at det snart er fortid. Sidst i marts førstebehandlede Folketinget nemlig et forslag, som betyder, at virksomhedens ledelse ikke længere har krav på at lytte med – uanset om Arbejdstilsynet taler med en enkelt medarbejder eller en gruppe af ansatte.
  • Det forslag er glædeligt på to planer. For det første er det særdeles godt, at Arbejdstilsynet kan sende arbejdsgiveren uden for døren, hvis det er det mest hensigtsmæssige for at få belyst nogle konkrete forhold på virksomheden. For det andet er det mere end almindeligt glædeligt, at vi her står med et forslag, som gør noget godt for arbejdsmiljøet.
  • Nedskæring på nedskæring
  • Det har vi bestemt ikke været vant til de seneste år, hvor nedskæringer på Arbejdstilsynet har været reglen fremfor undtagelsen. Siden Lars Løkke blev statsminister i 2015, har Arbejdstilsynet årligt været offer for voldsomme besparelser, som ifølge Finansministeriets egne opgørelser betyder, at antallet af årsværk vil falde fra 675 i 2015 til knap 480 i 2021. Altså en reduktion på knap 200 årsværk på seks år.
  • Men det startede i virkeligheden længe før. Siden 2007 er Arbejdstilsynet blevet beskåret med i alt 183 millioner kroner – og det siger sig selv, at det hverken giver flere eller bedre tilsyn med arbejdsmiljøet på de danske virksomheder, og den udvikling er både sørgelig og helt forkert.
  • Sikke noget vrøvl, Troels
  • Det besynderlige er, at regeringen godt er klar over, at det står grueligt galt til. Det indrømmede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen fra Venstre således, da han i marts sidste år blev præsenteret for resultatet af en meget omfattende undersøgelse fra Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Undersøgelsen omfattede 35.000 personer, og den dokumenterede, at antallet af danskere med fysiske eller psykiske overbelastninger på arbejdet var steget voldsomt siden 2012.
  • Nu er det hver 9. dansker, der har fysiske skavanker, mens hver 6. har psykiske skader. De tal var ikke rar læsning for Troels Lund Poulsen og alle øvrige politikere, der deler målsætningen om, at antallet af danskere, der lider under dårligt arbejdsmiljø, skal nedbringes med 20 procent inden 2020.
  • “Som beskæftigelsesminister er jeg bekymret over udviklingen. Med de tal, vi ser i dag, kan jeg konstatere, at arbejdsmiljøindsatsen har slået fejl. At indsatsen simpelt hen ikke virker efter hensigten,” lød ministerens kommentar.
  • Sikke noget vrøvl. Indsatsen har i den grad virket efter hensigten. Når man skærer i bevillingerne og reducerer tilsynet, får man selvfølgelig dårligere arbejdsmiljø og flere syge lønmodtagere.
  • Tror det bedste
  • Det havde været naturligt, hvis regeringen havde reageret på de tal allerede sidste år og droppet det seneste snit i Arbejdsstilsynet. Det gjorde man imidlertid ikke. Finanslovsforhandlingerne pålagde nemlig tilsynet nedskæringer på yderligere 28 millioner kroner. Den besparelse blev ironisk nok vedtaget næsten samtidig med, at en ny undersøgelse fra NFA påviste, at dårligt arbejdsmiljø – fysisk såvel som psykisk – betyder hurtigere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Modsat arbejder vi gerne nogle flere år, hvis forholdene er gode. Og det er vist det, regeringen ønsker af os.
  • Til ministerens ros skal det nævnes, at han sidste forår reagerede på de triste tal i NFA’s undersøgelse og nedsatte et ekspertudvalg. Et udvalg, som senere på året skal komme med en række anbefalinger til, hvordan vi skaber et bedre arbejdsmiljø herhjemme og sikrer, at det – som det formuleres i udvalgets kommissorium – bliver “trygt og sundt at gå på arbejde i Danmark”.
  • Man kan sige mange ting om den model, men jeg vælger at tro det bedste og håber, at der ikke er tale om en syltekrukke. I respekt for den enkelte lønmodtager, som selvfølgelig skal kunne passe sit job uden at blive syg. Og i respekt for samfundsøkonomien, som også lider under det dårlige arbejdsmiljø, fordi sygedagpenge, merudgifter i sundhedsvæsenet, produktionstab i virksomhederne og manglende skatteindtægter årligt udgør op til fire procent af vores BNP. I kroner og ører svarer det til 80 milliarder – 80.000.000.000 – kroner.
  • I min verden burde det gode arbejdsmiljø stå øverst på den til enhver tid siddende beskæftigelsesministers – og regerings – to do-liste. Jeg håber selvsagt, at ekspertudvalgets anbefalinger resulterer i, at vi rykker i skridt frem og ikke ti skridt tilbage. Og når vi 28. april atter markerer den internationale dag for arbejdsmiljø, skal mit motto være, at hver dag er en arbejdsmiljødag.
19 apr 2018