Pressemeddelelse: Aflysning af 1. maj i Kongens Have

 

I corona-krisen viser den danske model og det danske folkestyre sit værd

– KLUMME AF HELLE NIELSEN I PIOPIO

 

I corona-krisen viser den danske model og det danske folkestyre sit værd

Lige nu ser vi værdien af en høj organisationsprocent og en stærk fagbevægelse, der kan forhandle trepartsaftaler hjem til utrygge lønmodtagere.

Der er et dansk arbejdsmarked før og efter corona-pandemien.

Før COVID-19 var der rekordhøj beskæftigelse, lav ledighed og virksomheder, der klagede over mangel på arbejdskraft. Der var optur for både lønmodtagere, virksomheder og aktiekurser.

Selv Dansk Erhvervs topdirektør Brian Mikkelsen var i hopla

DI og CO-Industri fik landet en overenskomst med pæne lønstigninger og mere ind på fritvalgskontoen til titusinder af smede, industriarbejdere og andre i produktionsdanmark.

Optimisme og vækst gennemsyrede det danske arbejdsmarked. Selv Dansk Erhvervs topdirektør Brian Mikkelsen var i hopla. Fremtiden kunne bare komme an.

Ligner en dårlig science-fiction-film

Men i rekordtempo har corona-virussen sendt chokbølger gennem det danske arbejdsmarked.  Tusindvis af lønmodtagere har allerede fået en fyreseddel, fordi deres virksomhed lukker helt eller delvist ned.

Mennesketomme lufthavne og hoteller ligner kulisserne til en dårlig science-fiction-film

Flyselskaber parkerer deres fly og nedlægger ruter. Mennesketomme lufthavne og hoteller ligner kulisserne til en dårlig science-fiction-film.

Da pandemien ramte Danmark, tror jeg, at det store flertal af danskere oplevede en kolossal usikkerhed om fremtiden. Bliver nogle af mine kære alvorligt syge med covid-19? Bliver jeg arbejdsløs, og hvordan skal jeg og familien klare os økonomisk?

Det danske folkestyre sparker røv

Men midt i corona-kaos tror jeg også, at mange ligesom jeg har følt en dyb taknemmelighed over at se toppolitikere, erhvervsledere og faglige topfolk træde i karakter og hæve sig op over deres egne interessesfære og se, at i corona-stormen er alle danske i samme redningsbåd.

Det danske folkestyre og den danske model sparker røv midt i corona-mareridtet

Milliard-dyre hjælpepakker, nødpakker og trepartsaftaler er forhandlet på plads på få timer og dage, for at holde et sikkerhedsnet under ledige, små og store virksomheder, lønmodtagere, freelancere og selvstændige.  

Tag for eksempel Billund Lufthavn, hvor cirka 500 ansatte er sendt hjem med lønkompensation fra staten. Mange job reddes, fordi staten kompenserer op til 23.000 kroner af månedslønnen, mens arbejdsgiveren betaler resten af lønnen.

For arbejdsløse tæller perioden fra 9. marts til 9. juni ikke med i dagpengeancienniteten. Det betyder tre måneder ekstra understøttelse, hvor man heller ikke skal være jobsøgende, fordi det for mange er meningsløst at søge job midt i corona-krisen.

Organiseringsgrad giver slagkraft 

Samlet set er der taget ekstra initiativer fra et enigt folketing til en sum, der anslås at være mere end 300 milliarder kroner. For at sikre at færrest mulige danske lønmodtagere og virksomheder bliver slået omkuld økonomisk. Astronomiske summer, der gør alverden til forskel for den selvstændige frisør eller café-ejer, rengøringsassistenten og tøjekspedienten, der lige nu ikke har noget job at stå op til, fordi store dele af Danmark er lukket ned.

Hjælpepakker og trepartsaftaler er præcis det sikkerhedsnet som lønmodtagere og virksomheder har brug for midt i en historisk krise.

Danske lønmodtagere kan også godt klappe sig selv på skulderen

Uden den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler sig til rette, kunne corona-krisen, der ellers er slem nok i forvejen, have ramt langt 

Danske lønmodtagere kan også godt klappe sig selv på skulderen, for hvis de ikke var organiserede, ville dansk fagbevægelse slet ikke have styrke og troværdighed til at forhandle så vidtrækkende aftaler igennem.

Fra Skipper til Vermund 

Tak til  Statsminister Mette Frederiksen – ja, hele regeringen. Samtlige partiledere på Christiansborg skal også have et varmt virtuelt håndtryk som tak. Fra Enhedslistens Pernille Skipper til Nye Borgerliges Pernille Vermund. Tak for at bakke op om regeringen og finde fælles fodslag, når det virkelig gælder.

Samtlige partiledere på Christiansborg skal også have et varmt virtuelt håndtryk som tak

Når regningen skal betales, kommer der utvivlsomt ideologiske slåskampe om, hvem der skal betale. Det tager vi til den tid. Lige nu skal I have tak for at samles om at folde sikkerhedsnettet ud under dansk økonomi og danske lønmodtagere.

Nedsmeltningen af arbejdsmarkederne er langt værre i lande som Frankrig, Tyskland, Spanien, Irland og andre EU-lande, hvor hundredetusinder mister deres job lige nu. Uden at være organiserede og uden at have en stærk fagbevægelse og en dansk model til at kæmpe for dem.

Vi kender ikke enden på coronakrisen, men allerede nu ved vi, at det vil tage år at genopbygge arbejdsmarkedet til, hvad det var før krisen. Tilbageslaget i vækst og økonomi i Danmark, Europa og resten af verden er så voldsomt, at vi sandsynligvis kigger langt ind i det her årti, før vi er tilbage til optimismen ved indgangen til 2020.

I efterdønningerne af corona er det godt at vide, at den danske model og det danske folkestyre er stødpude for krisen. Det skal vi værdsætte og samtidig huske, at en af forudsætningerne er vores høje organiseringsprocent. Uden 1,4 millioner medlemmer i ryggen var det langt fra sikkert, at FH-formand Lizette Risgaard havde fået forhandlet samme gode aftale på plads.

Helle Nielsen

Formand for LO Fyn. 

 

 

AUTOMAT-VALG AF UDDANNELSE FASTHOLDER LØNGAB.

– KLUMME AF HELLE NIELSEN I PIOPIO

Så længe vi har et kønsopdelt arbejdsmarked, lige så længe vil vi have urimelige lønforskelle. Vi skal have et opgør med de unges automatvalg af uddannelse.

Foto: Colourbox

Søndag 1. marts er der deadline for valg af ungdomsuddannelse for cirka 60.000 elever i folkeskolens 9. – og 10. klasser. Og kun en uge efter, nemlig 8. marts, kan vi fejre Kvindernes Internationale Kampdag med paroler om ligestilling, ligeløn og lige rettigheder på arbejdsmarkedet.

Umiddelbart hænger de to begivenheder overhovedet ikke sammen. Men tro mig, det gør de. Desværre!

De unges valg af ungdomsuddannelser er nemlig stadig så gammeldags kønsstereotype, at de fastholder et skævt arbejdsmarked med kæmpe løngab og karrierekløfter mellem mænd og kvinder.

Til opgør med de unges automatvalg

Så længe vi har et kønsopdelt arbejdsmarked med mandefag og kvindefag, lige så længe vil vi have urimelige lønforskelle, manglende ligestilling og behov for at råbe højt på Kvindernes Internationale Kampdag.

Derfor skal vi have et opgør med de unges automatvalg af uddannelse. Det haster, og derfor kan vi passende starte nu ved begyndelsen af et nyt årti.

I mange år har der været et kedeligt mønster i de unges valg af uddannelse. Gymnasierne hitter. Mest hos pigerne og lidt mindre hos drengene. Erhvervsuddannelserne frister kun hver femte elev fra grundskolen. Flest drenge, mens de piger, der søger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen kan tælles på en hånd.

Blandt de alt for få piger, der tager en erhvervsuddannelse, er det omsorg, sundhed, pædagogik og kontorarbejde, der lokker. Mens drengene vælger indenfor teknologi, byggeri og transport.

Kvindefag og mandefag

Unge med studenterhuer vælger uddannelsesvej efter samme mønster. De hvide kitlers fag som sygeplejerske og læge er populære hos kvinderne, mens de unge mænd især vil være ingeniører, konstruktører og it-programmører.

Mændene uddanner sig til produktionsdanmark og scorer højere løn. Kvinder dominerer i den offentlige sektor, hvor kun en femtedel af de ansatte er mænd. Og sosuer, sygeplejersker, pædagoger og andre i omsorgsdanmark halter håbløst bagefter på lønsedlen. Køn og løn hænger sammen, og det er kvinder også nødt til at tage med sig i overvejelserne, når de vælger uddannelse.

På nogle parametre er vores arbejdsmarked på vej mod en katastrofekurs. Titusindvis af kvinder i ældreplejen er på vej på pension, mens der i de private sektore kommer til at mangle faglærte på byggepladser og virksomheder.

Frigørelse fra forældede kønsnormer

Hvis kønnene valgte uddannelser mere ligeligt på tværs af fag, brancher og sektorer, ville vi have et mere robust og mangfoldigt arbejdsmarked, der var bedre gearet til at omstille sig men også sjovere at være på som ansat. Hvem vil ikke gerne have kolleger af begge køn? 

Men det handler ikke kun om at sikre arbejdsmarkedet. Det handler også om at give den enkelte unge kvinde og mand friheden til at vælge uddannelse og karrierevej efter talent, lyst og drømme og ikke efter, hvad ’man’ plejer at gøre.  

Så tag en snak med de unge om deres uddannelsesvalg. Giv dem lov at frigøre sig fra forældede kønsnormer og lad dem vælge frit. Så kan vi drømme om, at vi ved indgangen til et nyt årti har kvindelige cykelsmede og industriteknikere og masser af mænd i ældreplejen.

Helle Nielsen

Formand for LO Fyn. 

 

 

Læserbrev i Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis

13.02.20 Af Helle Nielsen

30 Fagforbund står sammen – Kvindernes Internationale Kampdag – Odense 8. marts kl. 10

 

 

 

 

 

8. Marts – Kvindernes Internationale Kampdag

Gratis Advokatrådgivning 2020

 Klik her for at se kalender for advokathjælpen

 

      

             

 

 

                                                                                                                       

 

 

});