I corona-krisen viser den danske model og det danske folkestyre sit værd

I corona-krisen viser den danske model og det danske folkestyre sit værd

Skrevet af Nicolai i Fra Formanden

I corona-krisen viser den danske model og det danske folkestyre sit værd

Lige nu ser vi værdien af en høj organisationsprocent og en stærk fagbevægelse, der kan forhandle trepartsaftaler hjem til utrygge lønmodtagere.
Foto: Colourbox
 
Der er et dansk arbejdsmarked før og efter corona-pandemien.

Før COVID-19 var der rekordhøj beskæftigelse, lav ledighed og virksomheder, der klagede over mangel på arbejdskraft. Der var optur for både lønmodtagere, virksomheder og aktiekurser.

DI og CO-Industri fik landet en overenskomst med pæne lønstigninger og mere ind på fritvalgskontoen til titusinder af smede, industriarbejdere og andre i produktionsdanmark.

Optimisme og vækst gennemsyrede det danske arbejdsmarked. Selv Dansk Erhvervs topdirektør Brian Mikkelsen var i hopla. Fremtiden kunne bare komme an.

Ligner en dårlig science-fiction-film

Men i rekordtempo har corona-virussen sendt chokbølger gennem det danske arbejdsmarked.  Tusindvis af lønmodtagere har allerede fået en fyreseddel, fordi deres virksomhed lukker helt eller delvist ned.

‘Mennesketomme lufthavne og hoteller ligner kulisserne til en dårlig science-fiction-film’

Flyselskaber parkerer deres fly og nedlægger ruter. Mennesketomme lufthavne og hoteller ligner kulisserne til en dårlig science-fiction-film.

Da pandemien ramte Danmark, tror jeg, at det store flertal af danskere oplevede en kolossal usikkerhed om fremtiden. Bliver nogle af mine kære alvorligt syge med covid-19? Bliver jeg arbejdsløs, og hvordan skal jeg og familien klare os økonomisk?

Det danske folkestyre sparker røv

Men midt i corona-kaos tror jeg også, at mange ligesom jeg har følt en dyb taknemmelighed over at se toppolitikere, erhvervsledere og faglige topfolk træde i karakter og hæve sig op over deres egne interessesfære og se, at i corona-stormen er alle danske i samme redningsbåd.

For at sige det på havnearbejdersprog: Det danske folkestyre og den danske model sparker røv midt i corona-mareridtet.

‘Det danske folkestyre og den danske model sparker røv midt i corona-mareridtet’

Milliard-dyre hjælpepakker, nødpakker og trepartsaftaler er forhandlet på plads på få timer og dage, for at holde et sikkerhedsnet under ledige, små og store virksomheder, lønmodtagere, freelancere og selvstændige.  

Tag for eksempel Billund Lufthavn, hvor cirka 500 ansatte er sendt hjem med lønkompensation fra staten. Mange job reddes, fordi staten kompenserer op til 23.000 kroner af månedslønnen, mens arbejdsgiveren betaler resten af lønnen.

For arbejdsløse tæller perioden fra 9. marts til 9. juni ikke med i dagpengeancienniteten. Det betyder tre måneder ekstra understøttelse, hvor man heller ikke skal være jobsøgende, fordi det for mange er meningsløst at søge job midt i corona-krisen.

Organiseringsgrad giver slagkraft 

Samlet set er der taget ekstra initiativer fra et enigt folketing til en sum, der anslås at være mere end 300 milliarder kroner. For at sikre at færrest mulige danske lønmodtagere og virksomheder bliver slået omkuld økonomisk. Astronomiske summer, der gør alverden til forskel for den selvstændige frisør eller café-ejer, rengøringsassistenten og tøjekspedienten, der lige nu ikke har noget job at stå op til, fordi store dele af Danmark er lukket ned.

Hjælpepakker og trepartsaftaler er præcis det sikkerhedsnet som lønmodtagere og virksomheder har brug for midt i en historisk krise.

‘Danske lønmodtagere kan også godt klappe sig selv på skulderen’

Uden den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler sig til rette, kunne corona-krisen, der ellers er slem nok i forvejen, have ramt langt 

Danske lønmodtagere kan også godt klappe sig selv på skulderen, for hvis de ikke var organiserede, ville dansk fagbevægelse slet ikke have styrke og troværdighed til at forhandle så vidtrækkende aftaler igennem.

Fra Skipper til Vermund 

Tak til  Statsminister Mette Frederiksen – ja, hele regeringen. Samtlige partiledere på Christiansborg skal også have et varmt virtuelt håndtryk som tak. Fra Enhedslistens Pernille Skipper til Nye Borgerliges Pernille Vermund. Tak for at bakke op om regeringen og finde fælles fodslag, når det virkelig gælder.

‘Samtlige partiledere på Christiansborg skal også have et varmt virtuelt håndtryk som tak’

Når regningen skal betales, kommer der utvivlsomt ideologiske slåskampe om, hvem der skal betale. Det tager vi til den tid. Lige nu skal I have tak for at samles om at folde sikkerhedsnettet ud under dansk økonomi og danske lønmodtagere.

Nedsmeltningen af arbejdsmarkederne er langt værre i lande som Frankrig, Tyskland, Spanien, Irland og andre EU-lande, hvor hundredetusinder mister deres job lige nu. Uden at være organiserede og uden at have en stærk fagbevægelse og en dansk model til at kæmpe for dem.

Vi kender ikke enden på coronakrisen, men allerede nu ved vi, at det vil tage år at genopbygge arbejdsmarkedet til, hvad det var før krisen. Tilbageslaget i vækst og økonomi i Danmark, Europa og resten af verden er så voldsomt, at vi sandsynligvis kigger langt ind i det her årti, før vi er tilbage til optimismen ved indgangen til 2020.

I efterdønningerne af corona er det godt at vide, at den danske model og det danske folkestyre er stødpude for krisen. Det skal vi værdsætte og samtidig huske, at en af forudsætningerne er vores høje organiseringsprocent. Uden 1,4 millioner medlemmer i ryggen var det langt fra sikkert, at FH-formand Lizette Risgaard havde fået forhandlet samme gode aftale på plads.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Formand for LO Fyn. 

28 apr 2020


});